Det står skrevet. Men hvis tegnet er denne tomme glyf som skærer spor i væren, hvad er det da for et ”det”, som står skrevet? Det er klart at det ikke kan være en nyhed, en historie eller en håndbog. Da en nyhed, en historie eller en håndbog netop ikke stod skrevet, inden det allerede var (en nyhed, historie eller kunnen). Hvis det er noget som stod skrevet, inden det, som stod skrevet, allerede var, så skulle det være en indkøbsliste. Men også en indkøbsliste forudsætter en mangel eller en vilje, som allerede er, inden det stod skrevet, hvad det var.