”Det står skrevet” implicerer at det, som er skrevet, er det som styrer det ”som er” til at blive til det, som al­le­re­de står skrevet. Det skrevne er værens chiffer. Det, som står skrevet, er tegnets tomme form, som blot afventer at fyldes ud af en væren, som endnu ikke er, men som af nød­ven­dig­hed vil være. Det, som står skrevet, vil altid vente på sin Champollion.