Det er der­for hel­ler ikke at undre sig over, og helt i tråd med sym­­bo­­lis­­mens æs­te­tik, at Pater må afslutte sin ek­sta­tis­ke gen­nemgang av Mona Lisa, med at hun frem­står som ”den gam­le fo­re­stil­lings legemliggørelse og som symbol på den mo­derne idé.” Det er selv­føl­ge­lig denne ”mo­derne idé” som mo­tiverede de mytologiske røverierne af Mona Lisa, som var årsagen til at Apollinaire i lige så høj grad ville få sit navn knyt­tet til La Gioconda som til paven, og hvis yderste konsekvens i dag kan ses i dets indpansring og udtryk som ”two tickets to Mona Lisa”.