Det er i dette nye lys som Edenborgs studie har sin force; i stedet for at ar­gu­men­te­re for at al­ky­mien ekskluderedes af teo­re­tiske eller praktiske argumenter af dens opponenter, var det fremfor allt æstetiske og etiske argumenter mod al­ky­mien som bragtes på banen af ”filistrerne”, dvs. oplysningsfilosofferna. Alkymien var ubrugelig, uvi­den­ska­belig, ufornuftig og masturbatorisk. Af samme grund var det at beskæftige sig med alkymi forbundet med den værst tænkelige skam, på niveau med ti­dens værste farsoter: onani og ”sværmeri”.