Den anden del, ”Kabbalismen i den tidlige oplysning”, har, ret beset, ikke kabbalismen som udgangspunkt, men sna­re­re den tidlige oplysning, set gen­nem kabbalismens begreber og me­ta­fy­sik. Her be­fin­der vi os ty­de­lig­vis i forfatterens egen hjemmelige baggård, hvor vi møder mu­ligt kabbalistisk tankegods hos Leib­niz (monadologien), samt, fremfor alt, de metafysiske disputter som fulgte med en vis Johann Georg Wachters (1673–1757) – et bestemt ikke uin­te­res­sant be­kendtskab – sammenkædning af sine let idiosynkratiske udgaver af spinozismen og kabbalismen.