I et interview straks efter uddybede Jelinek dette skift i lignende terminologi som i premieredialogen med Schleef: ”Jeg troede at teatern var et politisk rum. Dette stykke er i grunden mit-mig-selv-medgivende at disse bestræbelser er dømt at mislykkes. … Det er na­tur­lig­vis også sam­ti­digt et vemod over dette for­hold, såvel som en fortvivlen, at under år­tier have villet noget, som idag er latterligt. … Jeg vil sige, at stykket er ’en latterlig kvin­des tragedi’.”