Det var Karl Kraus som først udtalte den forbudte sats, at Mutzenbacher stamte fra samme kilde som Bambi og derved – hvis det vil tillades os at med det trække en stor veksel på Karl Kraus’ kulturkritik – blotlagde hele kompleksiteten i over­gan­gen fra den k. u. k. dobbelmonarki (Musils ”Kakanien”) til den 1. og 2. østrigske re­pub­lik (”die Republik die keiner wollte”). At denne kompleksitet, dette ”darf nicht …”, sta­dig­væk lever i bedste velmående, tyder ikke kun de nylige hændelser om­kring Kurt Krenns bispeamt i St. Pölten på, men også den ravage som har fulgt Elfriede Jelinek under hele hendes forfatterskab.