For selv om skabelsen af en litterær tekst er mulig og konting­ent, så synes lit­te­ra­turen, som sådan, ikke desto mindre at være nødvendig. Litteraturen kan ikke undslippe sit iboende fun­da­men­tale paradoks, lige så lidt som den kan underspille sin obskønitet; hvor ”minoritær” lit­te­ra­turen end forsøger at skabe sig, så bliver den al­li­ge­vel altid ”grandiøs” i denne sin hævdelse.