I re­la­tion til sub­jekter som Jakob Vedde Hull eller Axel Carpelan har forfatteren, som værge, en evne til at repræsentere denne impotens, denne ”åndelige invaliditet”; en evne til i lit­te­ra­turen at vir­ke­lig­gø­re sub­jek­tets sproglige impotens. Forfatteren tager sub­jek­tets manglende mulighed for at udsige sig selv på sig for at gen­nem muligheden for lit­te­ra­tur at vir­ke­lig­gø­re det stumme sub­jekt som sujet, som emne, som ”fi­gur”.