Dette betyder at sub­jekterne ikke kan adskilles fra den værge som repræsenterer dem, som vidner om dem. Forfatteren kan ikke skilles fra sit infantile sub­jekt. De er intimt forbundne med hinanden i teks­ten, i vidnesbyrdet: som et sammen­fald af en stum impotens og lit­te­ra­tu­rens mulighed. Deri ligger na­tur­lig­vis også lit­te­ra­tu­rens konting­ens, som et potest non fieri, en evne til at lade være (med at være lit­te­ra­tur).