Her er metabolismerne udformet som “discount kubisme”, “skod-arkitektoner”, “displacements i kattegrus”, “køkkenbordsminimalisme” eller “Nabo Mette – descending staircase” og lignende underbydninger, trivialiseringer og benspænderøvelser. Benspænderøvelser, fordi der er noget judoagtigt over fremgangsmåden, som om kunsthi­sto­rien, sam­ti­digt med at den er ble­vet latterlig, også in­de­hol­der et løfte til noget andet vi endnu ikke kender, og måske ikke kan kende. Som om vi be­fin­der os i et kunst­his­to­risk ‘nulpunkt’ eller mulighedsrum­met for en hvil­kensomhelst kunsthi­sto­rie.