Kubisternes nye optagenhed af afrikansk træplastik er et symptom på dette skift (i stil med, og som bereder vejen for, den senere opdagelsen af Lascaux), men paradigmeskiftet ser man fremfor alt hos ”abstrakta realister” såsom Kan­din­sky, Mon­drian og Ma­le­vich, som alle tager den universalsproglige hævdelse på sig: billedkunsten er baseret på et transkulturellt, evigt og naturligt sprog, hvis grammatik det handler om at tillegne sig, for virkelig at kunne kommunicere med billeder, uden alt det dér kulturelle bras (altså alle de middelbare og kon­ven­tio­nel­le koder) som man siden re­nais­san­cen havde belamret billederne med.