Da billedproduktion for­mentlig er lige så gammel som selve sproget og den men­nes­ke­lige kultur som sådan – arkæologer anslår såvel sprogets som billedproduktionens op­rin­del­se til mel­lem 500.000 og 200.000 år siden – og da billeder – til forskel fra de post-ba­by­lons­ke sprog – sådan set er uoversættelige, har det alltid ligget en fristelse i at se billeder som et slags sprog, en art uni­ver­selt ursprog. Ikke nødvendigvis fri af konventioner og kultur- og tidsbestemte tegn, men hvis grund ikke desto mindre byg­ger på elementer som er ikke-kon­ven­tio­nel­le, uni­ver­selle og præ-ba­by­lons­ke. Billedkunsten viser os, at antagelsen ikke er urimelig – hel­ler ikke når det gælder sprog.