Den utopiske gren af sprogvidenskaben gik i stedet over til at producere kunstsprog, såsom volapyk och esperanto. Disse universalsprog giver et pragmatisk svar på den sprogteoretiske kapitulation indfor spørgsmålet om ursproget eller det præ-babylonske sprog, samtidig som de fastholdt den universalsproglige utopi. Ingen seriøs filolog eller lingvist intresserer sig i dag for spørgsmålet om, på hvilket sprog Phaleg gjorde sig forstået.