Når den tyske kunsthistoriker Aby
Warburg under 1920erne arbejdede på sit ”
Mnemosyne Atlas” så var det netop med henblik på at – på trods af de åbenlyse historisk og kulturelt betingede fremstillingsformer – visuelt argumentere for at visse billedelige konstanter, som han kaldte ”
patosformler”, fungerer som kærnen i en transhistorisk och transkulturell umiddelbar og billedbåren kommunikation. Patosformlerne var opbyggede af
Engramme, altså en typ af indristede spor, hvilke i sin tur reflekterede grundstemninger som er aflejret dybt i det menneskelige psyke.