Gennem at arrangere billeder fra for­skel­lige kul­tu­rer og epoker på tavler udtrykkende de samme patosformler, menede Warburg at han kunne præsentere en billedlig baseret grammatik. Eksempel på så­dan­ne patosformler er ty­pisk for­skel­lige men­nes­ke­lige positioner, såsom ”beskyttende”, ”tronende”, ”truende”, ”flyvende”, ”løbende”, ”kæmpende” og mange flere, og de behøver hel­ler ikke være men­nes­ke­lige. Alle disse kan videre indordnes i en form for visuel syntaks, som aktiverer dybt liggende strata (dybt indristede spor: ”engrammer”) i beskuerens sind og indbildningskraft, som på den måde kom­mu­ni­ke­rer centrala for­hold i men­nes­kets væren i verden, mel­lem stille anskuelse og orgiastisk hengivelse.