Kunstens mod­standspotentiale synes sna­re­re at ligge i dens ”genstandsløshed”, et begreb som vi kender fra de seneste hundrede års kunstteori, og som forfladigedes noget med kon­cept­kuns­ten i vest (netop som for­ma­lism­e), sam­ti­digt som den fik sin radikale formulering og mest konsekvente prak­sis af de s.k. ”Moskvakonceptualisterne” i 1970erne og 80erne. Kunstens genstandsform er her grund­læg­gen­de imaginær og vedrører indbildnings­kraften. Det er paradoksalt nok også i denne ”svaghed”, som omfanget af indbildnings­kraftens resistenskraft ligger.