En sådan fo­re­stil­ling om en genstandsløs kunst synes meget beslægtet med De­leu­ze og Guat­ta­ris ”mikropolitik”, i det de begge fokuserer på ”modaliteter” (væren, bliven, gøren, villen …) i stedet for ”stof” (genstand, formål). I det mindste finder vi en sådan kobling i Deutschbauer og Springs Politisch für Künstler. Der Lehrgang zum erfolgreichen po­li­ti­schen Künstler in 12 Lektionen (2003), hvor der gives en række genstandsløse mod­standsstrategier i føl­gen­de stil: ”Forestil dig at du er en amøbe, som hele ti­den bliver ved med at dele dig og al­d­rig hæfter på nogen substans”, eller: ”Sæt lykkens ustabilitet i stedet for behovenes ufrihed”.