”Jeg foretrækker nu din Lautrec, og hvis du skulle finde nogle mere, så ved du hvor du kan sælge dem”. (39:30). Herfra glider fortællingen over til Elmyrs og François Reichenbachs interne kunstforretninger af gensidigt bedrageri, hvor det fortælles, at “denne ungarske flygting” gennem en årerække solgte en række ‘Matisse’ og ‘Modigliani’ til François, som også havde en kunsthandel som Nebengeschäft.