Denne indexering af saltet sker i en skri­ve­mas­ki­ne via en selvhæftende operator, som bringer den tid­li­ge­re bøl­ge­til­stand eller semiosis, som var en konsekvens af prægningen eller stemp­lin­gen, til kollaps som “tilskrift” til den selvhæftende operators aktuelle position. Dette vin­su­re salt, tartrat, eller argol fun­ge­rer som en pulverisator eller analysator af enhver indkodet be­tyd­ning (det er denne funk­tionalitet, vi kender fra den græske kryptografi i συμβολον, og i den mere mo­derne i Enigma) til dis­krete be­tyd­ningselement som er ope­rer­ba­re på – for ek­sem­pel – et klaviatur.