Spørgsmålet er nu, hvor­dan omgås vi tegnob­jek­ter? Eller, stillet på en anden måde, hvil­ken erkendelse, i forhold til vores omgang med tegnob­jek­ter, svarer til vores erkendelse i forhold til vores omgang med en hammer? Når hammerens erkendelse ligger i dens brug, hvori ligger snækkeskallets erkendelse? Heri falder man ind i en egendomlighed med hensyn til vores vesterlandske kultur. For det første skal alle tegnob­jek­ter indekseres og plottes ind i et kronotopologisk skema, da tegnob­jektet først og fremmest giver tegn om dets herkomst (fra hvor og hvornår), og som kan referere såvel til dets skabelse som dets til­sy­ne­komst.