Måske er ing­en disciplin ble­vet så ramt af postmo­der­ni­tetens op­løs­ning af de store samlende hi­sto­rier som kunsthi­sto­rien. Kunsthi­sto­rien var fra starten af kon­ci­pie­ret som en kausalt-fremadskridende forklaringsmodel, hvor den ene stil afløste den tid­li­ge­re, og hvor hver kunst­ner byggede på tid­li­ge­re kunst­neres vær­ker. Det er denne model vi alltid ser iscenesat i mu­se­er og det er denne model som vi altid får repeteret i de store kunst­his­to­riske oversigtsvær­ker, som fx i Ernst Gombrichs Story of Art. Kunsthi­sto­rien har, som disciplin, investeret en pænt stor portion af sin grundstol i sin Store Fortælling.