Når der­til kommer, at intet værk, og ing­en grupp af vær­ker på Documenta XII kan siges at gøre status eller pege i hvil­ken retning kunsten er på vej, så er det hel­ler ing­enting at sige til at det vil kræve sin betragter for at ori­en­te­re sig. Men intet af dette er gjort tilfældigt, og det kuratoriske greb er under alle omstændigheder et rigtigt godt greb, ikke kun fordi det er sjældent dristigt i den øvrige superstar-konsensus, som præger meget af det kuratoriske idag, men fremfor alt fordi det viser sig være et greb, som sæt­ter kunstens og kunsthi­sto­riens situation på sin spids.