De to kuratorer af årets documenta, Roger M. Buergel og Ruth Noack, fort­sæt­ter altså den kosmopolitiske linje som den forrige Documenta-lederen Okwui Enwezor lagde, med kraftig emfas på kunsten i globalisering­ens tidsalder. Mens Enwezor havde gjort et forudgående ar­bej­de med at etablere en teoriramme for Documenta XI, de såkaldte 5 platforme med 5 til­sva­ren­de omfattende bøger, så forgår undersøgelserne denne gang ved hjælp af de kunst­neriske ar­bej­der, så at sige u­mid­del­bart. Det er givetvis en metode som har sine sider. (Den er så at sige lige så entusiastisk i sin tro på umiddelbara universalier, som den trættes ved formidling).