Formentlig var det også der­for det post­mo­der­ne, de­kon­struk­tion og glo­ba­li­se­ring først sent fik indtræde i kunsthi­sto­rien, og da først og fremmest som detaljestudier i den kunst­his­to­riske bygnings annexer. Men hvis kunsthi­sto­rien er denne store europæiske fortælling om de store navne, hvor­dan ville en ”anden” – en global kunsthi­sto­rie se ud? Det er dette spørgsmål som James Elkins tager fat på i sin Stories of Art. Elkins mel­lemregninger er ikke sagen her, men svaret han giver er ikke opløftende for dem som ser global retfærdighed som en selvfølge.