Men havde vi haft længere tid til at reflektere over litterære antihelte, var vi ikke kun kommet at tænke på Félix de Azúas Historien om en nar fortalt af ham selv eller Lykkens indhold, men også på den østrigske forfatterinde Ingeborg Bachmanns fi­gurer Beatrix i no­vel­len ”Probleme Probleme” og Miranda i ”Ihr glücklichen Augen”, begge pub­li­ceret i samling­en Simultan. Neue Erzählungen (München: Piper, 1972). Nu er hverken Beatrix eller Miranda ty­piske antihelte, netop fordi den ty­piske antihelt er en mand med store pro­jek­ter og latterligt små midler til deres vir­ke­lig­gø­relse; de er derimod nærmest parodisk kvin­dagtige i deres idiosynkratiske hysteri, deres optagethed af mindre projekter, deres små bekym­rin­ger over ligegyldige, men sym­pto­ma­tiske detaljer og overflader og lignende eksistentielle acces­soirer.