Mortensen ser, overbevisende, samme landskabsop­fat­tel­se i Turners ma­le­rier, hvor jo, som be­kendt, den i vandet spejlende sol spiller en do­mi­ne­ren­de rolle. I samme billede, den spejlende sol på vandoverfladen, udtrykkes nu altså en helt anden verdensop­fat­tel­se: vi ser ikke længere Ambrosius Stubs eller Atha­na­si­us Kir­ch­ers trinvise emanationer av lys som klatrer ned til jorden via en slags teologisk mekanik af spejle, men en horisontal uendelighed, en stor­slået sublim natur i hvil­ken sub­jek­tet tvinges til at reflektere sig selv.