Men stærkest er det som ikke eksplicit står at læse i bogen: ’Det sub­li­me’ – som kategori for ind­bild­nings­kraf­ten – eksisterede kun i et par år­tier om­kring 1800. At tale om det sub­li­me inden (Bur­ke) og efter (Turner), synes Mortensen at sige, er en anakronisme. Argumentet for dette er netop den topologiske forskydning fra en transcendent vertikalitet til en immanent horisontalitet i den fuldmodne mo­der­ni­tets fo­re­stil­ling om individet som bogen gen­nemspiller. Den sub­li­me følelse kunne kun eksistere som erkendelseskategori når transcendensen ikke var helt afviklet og immanensen ikke helt udviklet.