Ved at bruge billedet af den spejlende sol har Klaus Peter Mortensen sat sig for at beskrive et grundlæggende skift i den tidlige modernitets tilblivelseshistorie; historien om hvordan det moderne reflekterende individ bliver til. Denne historie bliver fortalt i seks temmelig fritstående essays der løber i kronologisk ordning fra mitten af 1700-årene med den dansk-norske digter Ambrosius Stubs arie Den kiedsom Vinter og Christian Braunmann Tullins lidt yngre bryllupsdigt En Maji-Dag fra 1758, til et par af H.C. Andersens eventyr og Søren Kierkegaards ”Forførerens Dagbog” i Enten-Eller et århundrede senere.