Heldigvis så udsættes denne unge prak­sis for en dosis sund hi­sto­rievi­den­ska­b i Lis Norups efterord, bl.a. med en meget overbevisende og skarp dobbelanalyse af Thomas Coutures Romerne i dekadencen (1846–47) og Gustave Moreaus Bejlerne (1852–97), hvorved dia­lek­tikken mel­lem dekadencens kritiske prak­sis og vi­den­ska­bens meto­do­logiske krav holdes i live, hvil­ket frester undertegnede til at anmelde anto­logien med Norups ka­rak­te­ris­tik af Swinburne: ”aristokrat af blod og ånd, udgået fra Eton og Oxford, re­pub­likaner og rebel, ateist og alkoholiker, flagellant og frankofil, var be­rømt for sin overordentlige hu­kom­mel­se, store klas­siske viden og emi­nente beherskelse af alle metrikkens finesser.”