Alkemins skam, som afhandling­en heder, drives fremfor alt af et godt stillet spørgsmål: Hvordan kom det sig at alkymin fuld­stæn­digt forsvandt fra den of­fent­lige diskussionen om­kring år 1800? Det ortodokse svar på dette spørgsmål er at alkymiens eksklusion fra den of­fent­lige diskussion indvarsledes med Francis Bacons Advancement and proficience of learning … (1640) og, fremfor allt, Robert Boyles The Sceptical Chymist (1680), som begge formulerede vi­den­ska­bens fremskridt i ter­mer af en klar og entydig nomenklatur, af eksperimentens repeterbarhed og af åben kom­mu­ni­ka­tion, netop til forskel fra al­ky­mis­ter­nes brug af en fantasifuld og grotesk terminologi, adeptens in­spi­ra­tion ved eksperimentet og en intim og ini­tia­torisk indvielse i naturens mys­te­rier.