Ligesom vi­den­ska­ben – og da i sær­de­les­hed naturvi­den­ska­ben – al­d­rig selv vil kunne vedgå dette for­hold, lige så sikkert er det, at ethvert argument, som gør krav på vi­den­ska­belighed, altid vil replicere at dens mod­stander er en mod­stander af åbenhed, transparens, behærskelse, nytte, fremskridt og fornuft: altså en indelukket, sværmerisk, ubrugelig, bagstræberisk og vanvittig svindler. Tonen – når det kommer der­til – er ikke ukendt fra et antal vi­den­ska­belige kontroverser under de sidste snes år, hel­ler ikke i Danmark.