Styrken i Edenborgs bog er netop dette fokus; ikke på alkymiens storhedstid, men hvad som sker med den alkymiske dis­kursen under forfaldsti­den (den anden halvdel af 1700-tallet), når den ikke længere kan iagttages i den of­fent­lige dis­kurs (1800–1890) og i hvil­ken gestalt den genkommer under den s.k. ”her­me­tiske renæssance” ved år­hund­re­deskiftet. Derved ligger det i Edenborgs studier kimen til en vi­den­ska­bssociologi af et mere ge­ne­relt tilsnit, hvor vi­den­ska­bens selvforståelse, som et system af tegns og betydelsers transparens, er sat ur spil og erstattet af etiske og æstetiske domme og smagsregimer.