… løftede jeg selv glasset og skålede med bogen jeg holdt i højre hånd. Jeg har siden hin aften for tolv år siden ikke kunnet glem­me denne epi­sode, og dette til trods for at den vejer så lidt, er så ubetydelig og i den grad vilkårlig, dvs. af­hæn­gig af så mange andre ukendte parametre end lige de rent litterære – hu­kom­mel­sens vægt og fylde har den al­li­ge­vel bevaret.