Første gang jeg havde lagt mig tilrette i min sofa og proppet en flaske vin op for at give mig i kast med Ra­be­lais’ fem bøger om Gargantua og Pan­ta­gru­­el i C.E. Falbe-Hansens oversættelse (ja, jeg må have haft det på fornemmelsen), indtraf noget, som jeg hverken tid­li­ge­re eller siden­ hen har oplevet. Jeg var ikke kommet langt ind i forordet af den første bog, Gargantua, førend mit humør var i top, og da forfatteren af­slut­te­de sit forord med føl­gen­de opford­ring: