Detaljerne i denne pata-fi­lo­lo­gis­ka prak­sis (gemara, notarikon og alt hvad det hedder) erfarer vi ikke i denne in­tro­duk­tion, derimod præsenteres vi for en veloplagt ud­læg­ning af den lurianske kabbalas fo­re­stil­ling om TsimTsum, dvs. om skabelsens første ”tilbagetrækning”. Denne fo­re­stil­ling udgør, i det mindste fra en dilettants synsvinkel, en mærkværdig antitese til den sædvanlige kabbalistiske emanationslære. I den lurianske fo­re­stil­ling folder Gud sig ind i sig selv, trækker sig tilbage og skaber på den måde verden gen­nem at efterlade et tomt rum, som er den bestemte rest, som Gud frisatte som de virksomme årsager.