Det handler også om ”Maul halten!”, at holde sin kæft, som det heder i Elfi Elektras monolog i Ein Sportstück, og derved, som Elfi Elektras gestalt, vokse til det gigantiske. Strategien er, ville vi kunne sige, pantagruelisk; kampen er, som det frem­træ­der med al tydelighed i Christoph Schling­ensiefs iscenesætning af Bambiland (2003), en giganto­machi, et gigantisk billedkrig, hvor man på den ene side har Irakkriget fra fjernsyn­sofa­per­spek­tiv og på den andre side har en teater ”som selv må være krig”, hvor ”alle har ret til deres personlige angst” (Angst ist Geil) i teatrets Church of Fear.