Den længsel, som denne formel udtrykker, er over­gan­gen fra futurum til præsens, en overgang som na­tur­lig­vis altid forpasser målet, og i stedet for at lande på ”jeg er”, altid har en usvigelig tendens til at lande på ”jeg har været”, et perfektum af to årstal på en gravsten og i form af en fortælling om et liv.