Ad omveje blev dette moment ty­de­ligt for os, da vi i 1993 læste om sølvsmeden Jakob Vedde Hulls død i en indenrigsnotits i Politiken. Det fremgik her, at Jakob Vedde Hulls værksted en augustnat begyndte at brænde. Det lykkedes dog Hull og en veninde i sidste øjeblik at redde sig ud af det brændende værksted. En lokal krovært, som var kommet til stedet, fandt Hull så oprørt, at det var nød­ven­digt at holde ham fast. Trods dette formåede Hull at rive sig fri af kroværtens greb og styrte tillbage til det blussende værksted, hvor han også omkom i flammerne. Ifølge den lokale krovært var hans sidste ord: ”jeg skal lige …”.