Enrique Vila-Matas behandlede temaet, forfatterjegets hængen sig selv til side og ophøret af skrift, i litterær form for nogle år siden i Bartleby y compañia, hvor det blandt andet hedder om en vis Roberto Bazlen, at ”han var ondskabsfuld. Hele ti­den var han beskæftiget med andres liv, med andres for­hold: kort sagt, han var en renoncør, som levede gen­nem andres liv”. Litteraturen baserer sig her på et såvel nekrofilt som et obskønt moment. Det nekrofile moment be­står i, at forfatterens liv er levet gen­nem andres; det obskøne i, at en bog er samme renoncørs bud på li­vet, rettet til dem, som lever det.