nemlig den, at vi taler om ikke helt uin­te­res­sante sager (mulige ting), som er re­la­tivt billige, sam­tidigt som de er re­la­tivt sjældne (underlagt en såvel be­græn­set efterspørgsel som til­gang), og som fremfor alt skal håndteres eller håndhæves, det vil sige: som ikke kan ses uden et håndgreb. Hånden synes her at være afgørende. Det drejer sig altså såvel om sager (matter) til forhandling, som for­mer (ob­jects) i han­delen.