Vi kan være på vildspor her, men hvis det er rigtigt, at en pæn procentdel af vores stof, eller emne, ligger og roder runt hjemme hos kunst­nere (i aller­bredeste forstand), suppleret af en lille kreds målrettede samlere og mere strittende en­tu­sias­ter (og brødparten då hos venner, be­kendte og tilfældige som al­d­rig rigtigt har ænset deres ejedele, og som måske hel­ler ikke har som livsmål at ænse deres ejedele), så vil et så­dant for­hold give os en nøgle, ikke til dens for­ma­lia, men til dens modalitet, dens måde at fungere på;