Om end de hi­sto­riske forudsætninger har ændret sig voldsomt under de seneste 50 og 500 år, så ligger det i den koreografi, med hvil­ken vi betragtar kunst, en vis træghed, som er lige så naturlig som man kan forvente af grund­læg­gen­de for­hold; forskellen mel­lem en betragter af Michelangelos fresker i Rom eller en altartavle i Antwerpen om­kring 1500 skelner sig, som betragtningsaffære, ikke fundamen­talt fra en betragtningsaffære på et af verdens mange kunstmu­se­er.