Et aspekt af denne affære – denne visualitets‑ og betragtningsaffære – er dog at den mu­ligtvis giver os en idé om hvor­for kunstvær­kerne står dér og hænger på deres særligt friserede måde, uaf­hæn­gig hvor ufriserede de ellers måtte frem­træde. Værket er nemlig først og fremmest udfoldet; det har fundet sted. Denne opstilling og udhængning har givetvis sine gode hi­sto­riske grunde.