Diogenes, som lidt skævt fra siden ser all denne aktivitet og all denne flid, samtidigt som han konstaterer at magistratet ikke har givet ham nogen opgave for stadens forsvar. Men så pludselig, som dreven af en krigerisk ånd, band han sin jakke om livet, rullede op sine ærme, og for at ingen skulle anklage ham for at gå omkring ledig og ørkesløs, rullede han med sin tønde til Crania, et forbjerg og en skøn esplanade nær Korinth,