Denne tvetydighed er nu ikke tilfældig, men hænger intimt sammen med den genstandsform som kunst an­ta­ger, når den rent fak­tisk yder mod­stand. Det vil sige: når kunsten bliver resistent (f.eks. i for­hold til politisk eller anden in­stru­men­ta­li­se­ring). Det som kan blive trættende med en kunst, som emfatisk yder ”mod­stand” mod politiske eller økonomiske magter, er at den netop ikke er resistent over for selvsamme magter, men helt og holdent af­hæn­gig af en politisk agenda.