| Heteronymier
Efter nogle indledende øvelser i Paris, Stockholm og Buenos Aires, tog hans karriere form af en flugtagtig rejse eller rejseagtig flugt Odysseus værdig, strækkende sig over 12 år, over fire kontinenter, hvor han typisk solgte tegninger og gouacher af ‘de Vlaminck’, ‘Dufy’, ‘Matisse’ og andre fauvister; ‘Picasso’, ‘Modigliani’ og andre klassiske modernister, under dække af et stort antal noms de vendeur, som fx L.E., Louis, Raynal, Elmyr Hoffmann, Baron Hoffmann, Louis Cassou, Elmyr von Houry og Baron Herzog, fra de veletablerede New York gallerier på den amerikanske østkyst, for at, når marken begyndte at brænde, flugte til de nye gallerier på den amerikanske vestkyst og derfra flugte videre til et slags postordersalg gennem Midwest og tilbage igen.