Vi behøver her ikke pege på Ylya Kabakovs totalinstallationer. Det er tilstrækeligt at pege på minimalismens, Dan Flavins og James Turrells overeksponering og overblændning af gallerivæggen, hvor ”de ældre ma­le­rier og skulpturer kommer til at se håbløst små og malplacerede ud, som postkort, og hvor galleriet får en forvirret, overlæsset og kulturel irre­le­vant fremtrædning, som så mange ku­rio­sabutik­ker”, som Rosalind Krauss sammenfattede det i 1990.