Derefter publicerer Warburg næsten ingenting, men formodentlig arbejder han på den for mig vigtigste tekst han fik publiceret, nemlig “Heidnisch-antike Weissagung in Wort und Bild zu Luthers Zeiten”, som udkom i 1920. Det er derefter, interessant nok, at Warburg praktisk talt ophører med at bedrive kunsthis­to­rie i mere traditionel forstand, for i stedet at arbejde med Mnemosyneatlasset, indsamle materiale, skrive noter, tegne skemaer, ikonografiske ‘genealogier’, titelforslag, klippe, klistre og affotografere billeder –