|
Det er ingen tilfældighed, at det blev Yates som tog dette tema op; på denne tid var Yates leder af det til London exilerede “Kul­tur­wis­sen­schaft­liche Bib­lio­thek War­burg” (KBW), som nu gik under navnet “The Warburg Institute”, og hendes arbejde må siges at ligge i direkte forlængelse af den retning som Aby Warburgs kunsthis­to­ris­ke forskning tog i hans sidste leveår, hvor Warburg blev mere og mere overbevist om at Giordano Bruno kunne være en central brik i hans kunsthis­to­rie på ‘kulturvidenskabelig basis’.1

‒‒‒‒‒‒
1) Dette fremgår bl.a. af Warburgs upublicerede noter fra 1928–29: Mnemosyne. Grundbegriffe 1929. Jf. Aby Warburg: Ausgewählte Schriften und Würdigungen (Dieter Wuttke, red.). Baden-Baden: Verlag Valentin Koerner (Sæcula Spiritualia z), 1979 (Herefter: ASW), p. 592, post. 102: “1929 Mnemosyne I. Abschriften aus Notizbuchern. In Mappe.” Herefter: Mnemosyne G.

  fol. 2(62)